Om- og tilbygninger

HUSK
Når om- eller tilbygninger ønskes gennemført, skal der altid fremsendes ansøgning og tegning i 2 eksemplarer til forudgående godkendelse hos Egedal Kommune, uanset at der foreligger en generel godkendelse.

Bemærk: Der kan ikke opføres bygninger i følge Småhusreglementets punkt 1.7.1 uden tilladelse eller ansøgning da der findes en tinglyst deklaration. Småhusreglementet kan ses på Retsinformations hjemmeside.

Vippeport i carporten
Kommunen har i 1978 godkendt lukning af carporten med en vippeport i lighed med den opsatte vippeport i nr. 115. Klik her for at se godkendelsen.

Vindue i badeværelse
På generalforsamlingen i 1982 blev det vedtaget at tillade etablering af et vindue i badeværelset. Vinduet skal være ens i alle parceller. Vinduet skal være rektangulært og vinduesglasset skal være farveløst. Placeringen skal være som angivet på tegningen.

Blænding af balkondør
Generalforsamlingen godkendte i 1994 mulighed for blænding af balkondør i det lille værelse. Vindue i samme størrelse som det nuværende vindue skal i stedet for monteres.

Udskiftning af det oprindelige plankeværk i gården
Generalforsamlingen vedtog i 1995 at materialevalget er frit ved udskiftning af det oprindelige plankeværk med eternitplader, men det skal males hvidt. Såfremt plankeværket erstattes med en mur, skal det være i samme sten som husene er opført i.

Udestue
Det er tilladt at opføre enten en udestue eller en overdækket terrasse, men kun i følge de standard godkendelser der foreligger. Grundejerforeningens generalforsamling vedtog i 1994 et udestueprojekt som i brev af d. 25/8-1994 er blevet godkendt af Ledøje-Smørum Kommune.
Klik her for at se tegningerne over den godkendte udestue. Kontakt Egedal Kommune for konkrete oplysninger om kravene til udestuen.

Overdækket terrasse
Generalforsamling vedtog i 2002 en overdækket terrasse som i brev af d. 7/8-2002 er blevet godkendt af Ledøje-Smørum Kommune.
Klik her for at se tegningerne over den godkendte overdækkede terrasse. Kontakt Egedal Smørum Kommune for konkrete oplysninger om kravene til den overdækkede terrasse.

Erstatning af skillevæg i gård, overdækning af terrassen, Overdækning af ca. 2 m af gården og Udbygning af selve huset
På generalforsamlingen i 2006 blev 4 forslag vedtaget vedr. ombygning og tilbygning, hhv. erstatning af skillevæg i gård, overdækning af terrassen, Overdækning af ca. 2 m af gården og Udbygning af selve huset.
Der skal gøres opmærksom på, at der kun er taget principiel stilling til forslagene. Man må således ikke på baggrund af de skitsetegninger som blev vedtaget påbegynde ombygninger eller tilbygninger.

Såfremt der er nogen der ønsker at gå i gang med et eller flere af projekterne, skal der afleveres en mål fast tegning til bestyrelsen. Denne tegning vil bestyrelsen fremsende til kommunen til godkendelse. Når kommunen har godkendt tegningen, kan den enkelte husstand søge byggetilladelse hos kommunen med udgangspunkt i den godkendte tegning. Først når den enkelte husstand har fået godkendt sin byggetilladelse kan byggeriet starte. Det skal tilføjes, at det ikke er sikkert at kommunen godkender alle 4 projekter, selvom de er vedtaget på grundejerforeningens generalforsamling.

De husstande der efterfølgende ønsker at gennemføre den samme ombygning eller tilbygning skal anvende samme tegning – i lighed med udestuer og overdækkede terrasser.

 

Comments are closed.